Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvilke højtalere man skal vælge til et givent rum. For hvordan er det nu med akustikken? Hvordan skal de placeres? Og hvor synlige må højtalerne være?

Heldigvis er der masser af hjælp at hente på nettet, både hvad angår tekniske løsninger og de rent visuelle aspekter: Klik her for at se mere.

Lyd er ikke bare lyd

Når det handler om lyd, så er der mange forhold, man skal tage med i betragtning for at få den rigtige højtaler eller forstærker til et erhvervslokale eller til stuen og køkkenet derhjemme.

Lyd er ikke bare lyd – og en højtaler er ikke bare en højtaler.

Forskellige lydbehov fordrer forskellige højtalerløsninger, og forskellen på den ene eller den anden løsninger er ofte meget større, end man skulle tro.

Og det kan være svært at forholde sig til, selv når man har en del viden omkring lydgengivelse, og tæt på umuligt at forholde sig til, hvis man mest er typen, der kræver en god lyd, men faktisk helst vil kunne nøjes med at tænde – og skrue op og ned for lyden.

Derfor kan det være godt at stille sig selv et par spørgsmål, inden man shopper amok i vellyd.

Ting til overvejelse kan være sådan noget som:

  • Skal højtalerne bruges privat, eller er de til et erhvervslokale, som en café eller en butik?
  • I hvilket rum skal højtalerne placeres?
  • Hvor stort er rummet?
  • Skal højtalerne være synlige eller skjulte?
  • Hvilken type lyd/musik skal de gengive?
  • Skal det være en trådløs løsning eller ej?
  • Kan indbygningslyd være en idé?

Få et helt lydsystem

Når man har stillet sig selv denne type spørgsmål, så er behovet afdækket tilpas meget til, at man kan begynde at finde højtalere.

Er man ikke selv meget for at skulle forsøge at finde de rigtige lydløsninger, eller er man usikker på, hvad der skal til i et givent lokale/i en given situation, så kan det i mange tilfælde være det mest rentable at bede en fagmand om at se på det.

På den måde sikrer man, at man får de rigtige løsninger, til de rigtige rum.

Ellers kan man risikere at have brugt mange penge på et system, som viser sig ikke rigtigt at spille alligevel.

Et godt højtalersystem skal nemlig ikke bare forstærke lyden, systemet skal forstærke hele oplevelsen af lyden.