Jeg keder mig, hvad kan jeg lave ?
Søndage går tit meget langsomme men der skal nu ikke så meget til for at peppe en kedelig søndag op og her er nogle simple ting og nogle kræver ikke andet end dig selv 🙂
Spil et spil med veninderne eller vennerne
I Ego gælder det om at gætte på, hvad de andre mon tror og synes – så hvor godt kender I egentlig hinanden?
Det er et virkelig sjovt brætspil, og alle kan være med, for det er ligetil. Spillet kan også fungere som en rigtig god humørspreder, hvis I skal varme lidt op under selskabet.
I kan være op til fire personer, og spillet findes i flere forskellige udgaver – eksempelvis i en familieudgave og en jubilæumsudgave.
**********
Med Cortex Challenge 3 er I garanteret grin, når I skal løse de sjove udfordringer, der blandt andet kræver, at I bruger jeres logiske tænkning, hukommelse og hurtighed.
Cortex Challenge 3 er en videreudvikling af de tidligere udgaver. Spillet sætter gang i jeres hjerneceller og sanser med otte forskellige opgavetyper.
**********
Her gælder det altså om at finde taktikken frem, for det kræver både en god strategi krydret med lidt held at vinde dette brætspil.
I spiller i hold, og I vinder Sequence ved at være det første hold, der får dannet to ubrudte rækker med af fem jetoner på spillepladen. Det er helt almindelige spillekort, I spiller med – men pas på knægtene, for nogle er jokere og andre er skurke.
**********
Danmarks 11 nationale cykelruter
I Danmark findes der et unikt netværk af cykelruter på 3.500 km, som består af 11 nationale cykelruter. Disse stier forbinder alle dele af landet fra syd til nord og fra øst til vest.
Nordsøkystens cykelrute (“Vestkystruten”) fra Rudbøl til Skagen løber langs nogle af de største naturoplevelser i Danmark. Cirka en tredjedel af ruten på 560 km består af grusstier, og det er derfor bedst at cykle med brede dæk. Der er ingen stigninger og minimal trafik, hvilket gør cykelstien til en familievenlig rute.
På Østkystruten ledes du fra Sønderborg til Hulsig og igennem adskillige gamle fjordbyer. Disse historiske handelsbyer ligger regelmæssigt langs hele ruten. Turen er derfor velegnet til mange stop undervejs, for eksempel på kunstmuseer eller i de charmerende bycentre. Ruten er relativt ujævn, og cyklister bør være i god form, for at dække hele ruten på en uge.
Limfjordsruten dækker over 610 km på forskellige cykelstier og sideruter – kun en lille del af ruten er ikke asfalteret. Limfjorden krydses med færger ved mundingen af Kattegat og Thyborønskanalen i vest. Mindre færger foretager også ture til øerne Egholm, Livø, Fur, Mors og Venø.
Ravjagt på stranden
Vil du en tur til stranden så kan du feks. gøre som mange andre gør, nemlig at lede efter rav og er du heldig at finde rav på stranden kan du selv slibe stykket og måske bruge det til smykke.